Odsherred spiser grønt

I 2022 og 2023 har Campus Odsherred modtaget støtte fra Undervisningsministeriets grønne udviklingspulje til projektet ”Odsherred spiser grønt”.

Det lokale miljø

I samarbejde med Dansk Tang og Odsherred Forsyning har elever og lærere fra Campus udviklet undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i det lokale miljø, der er karakteriseret ved nem adgang til havet. Eleverne har været på Tangsafari og lært hvordan iværksætteri kan kobles til den grønne omstilling og om de muligheder for grøn omstilling, der findes i havets ressourcer.

Forløbene afsluttes begge år med fællesspisning på Campus Odsherreds i Asnæs. Her slår vi dørene op for alle interesserede, og maden bliver tilberedt og serveret af EUD-elever og lærer fra kok, ernæring og tjener. Der lægges vægt på lokale råvarer og tang som en vigtig ingrediens. Ved fællesspisningen fremviser gymnasieelever deres produkter fra undervisningsforløbene.

I 2022 deltog STX-elever fra biologi og til fællesspisningen havde de fremstillet en række flotte plakater, som de fremviste og forklarede.

I 2023 deltager HF-elever fra Billedkunst. De bruger tang som materiale i deres værker, som bliver udstillet til fællesspisningen.

Desuden deltager HHX-elever med fagene Afsætning og Innovation. De vil fremvise plancher med forslag til Dansk Tangs markedsstrategi og emballage.

Forløbsbeskrivelser

NV – Tang, havets bæredygtige ressource

Biologi B – Havøkologi