Fuldt hus til Åbent Hus

Tirsdag 31. januar kunne vi endelig invitere indenfor til Åbent Hus på Odsherreds Gymnasium igen – efter et par år med virtuelt Åbent Hus pga. corona.

Et proppet OG
Og lad det være sagt med det samme: Det var en stor fornøjelse at have skolen fyldt med nysgerrige og spørgelystne unge og forældre igen. Alle klar på at blive klogere om STX, HHX, HF, Gym10 og selvfølgelig det særlige studieliv på OG.

Aftenen startede officielt 19.00, men allerede fra 18.30 begyndte de første gæster at indfinde sig på skolen og tage plads i kantinen, som stille og rolig fyldtes, mens der blev gjort klar til musik på scenen. Vel at mærke musik fra årets teaterkoncert.

Kl. 19.00 var der musik og kort intro i kantinen, inden de hundredevis af gæster kunne gå rundt og snuse til vores forskellige uddannelser, udvalg og meget mere forskellige steder på skolen.

Kunne møde både elever og lærere
Der var aftenen igennem – helt til 21.00, hvor Åbent Hus sluttede – en summen af spørgsmål, grin og alt derimellem, da både elever og lærere stod klar til at fortælle om livet på OG.

Tusind tak til alle jer, der var forbi. Vi nød at vise jer skolen og tale med jer om alt fra fag og studieretninger til fester, studieture og fremtidsmuligheder.

Og husk: Er du stadig lidt i tvivl om dit uddannelsesvalg, kan du altid ringe til os på 72 29 05 60 eller sende os en mail på kontor@odsherreds-gym.dk. Så kan vi også sagtens arrangere, at du kan komme og se skolen, hvis du var forhindret i at komme til vores Åbent Hus.

Undervejs gik vores to 2.g’ere på STX Karen og Signe live på vores Instagram, hvor de viste rundt på skolen. Den video kan du se lige HER.